Keybroker http://keybroker.dk Satsning på ekspansion under lavkonjunkturen Keybroker lancerer ny, global hjemmeside, nyt budskab og egen europæisk søgekampagne på Google

Keybroker lancerer ny, global hjemmeside og et nyt budskab til markedet: ”Try us.” Formålet med kampagnen er at vise, hvordan Keybroker har overtaget søgeordsannonceringen for kunder som American Express, Fritidsresor og Com Hem og skabt bedre resultater ved hjælp af ny teknologi, nye metoder og en gennemskuelig og succesbaseret prismodel.

Den nye hjemmeside lanceres med en paneuropæisk PPC-kampagne på Google, dvs. søgeordsannoncering med købte klik fra sponsorerede links. Målgruppen for den nye kampagne er verdens største søgeannoncører, og hjemmesiden henvender sig primært til virksomheder i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Sverige, Danmark, Norge og Finland. Målet er at nå nye kunder.

- Søgeordsannoncering er den mest omkostningseffektive og resultatskabende kanal på internettet, og den er med til at skærpe varemærkernes profil. Vi tror, at selv de største annoncører i dag leder efter nye leverandører og bureauer gennem søgemaskinerne. For Keybroker er det naturligt at annoncere gennem søgning, hvilket er den medieinvestering, der giver det bedste afkast i dag, siger Fredrik Arnander, adm. direktør hos Keybroker.

Idéen bag det nye budskab "Try us" er at vise, hvordan Keybroker kan forbedre annoncørernes resultater ved at styrke deres søgeordsannoncering med Keybrokers system CampaignControl™ og nye, effektive metoder til annoncehåndtering. For annoncøren betyder det større omsætning og lavere kundeanskaffelsespris. Den gennemskuelige prismodel bakker budskabet op, fordi den tager udgangspunkt i kundernes nuværende resultater. Keybrokers betaling er baseret på annoncørens faktiske forbedringer og besparelser.

- Vi tror, at annoncører vil stille øgede krav til afkast, målbarhed og gennemskuelighed under lavkonjunkturen. Derfor ser vi muligheder i den aktuelle økonomiske situation, og vi tror på øget tilgang af kunder, der ønsker resultater ud over det sædvanlige, forklarer Fredrik Arnander.

LBi Starring har udviklet den nye hjemmeside, mens Keybroker står for søgekampagnen.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Fredrik Arnander, adm. direktør: mobil +46 (0)70-568 24 10, e-mail fredrik.arnander@keybroker.com
Se kampagnen og læs mere om Keybroker på www.keybroker.com

Om Keybroker
Keybroker blev grundlagt i 2005 og har i dag etableret sig som en af Nordens førende virksomheder inden for søgeordsmarkedsføring ved hjælp af det egenudviklede system CampaignControl™, indtægtsbaserede prismodeller og et internationalt Delivery Centre, der nu håndterer søgekampagner på mere end 40 markeder. Med søgemarkedsføring som grundlag integrerer Keybroker alle onlinekanaler til én samlet, effektiv digital markedsføring for store annoncører. Keybroker har ca. 50 ansatte og har hovedkontor i Stockholm. Største ejerandel besiddes af Investor Growth Capital.

]]>